I denne artikel: |
Det er nemt at tjekke børn ind/ud af daginstitutionen med den separate check-ind skærm. Skærmen kan konfigureres til at tillade forældre at tjekke deres barn ind/ud med yderligere sikkerhedsfunktioner såsom en PIN-kode og nu med en QR-kode. Denne artikel uddyber hvordan du sætter det op så I kan bruge check-ind skærmen med QR-kode.
Hvordan fungerer QR-kode log ind/ud-funktionen?
Når QR koden til check ind/ud-funktionen er blevet slået til for din daginstitution via Indstillinger, anbefaler vi, at du placerer en tablet, der er logget ind på check-ind/ud skærmen ved indgangen på et sted, der er nemt for forældre at få adgang til. Tabletten viser en QR-kode, som forældre kan scanne med deres egne enheder. Denne QR-kode opdateres automatisk hvert 5. minut for at sikre, at forældre ikke kan dele et billede af den med andre (såsom man kan med en pinkode, der nemt kan deles eller glemmes) og samtidig fjerne muligheden for at forældre kan checke deres børn ind/ud, når de ikke befinder sig i daginstitutionen.
Scanning af QR-koden vil få forældre til at checke ind/ud fra deres egen enhed. Forældre har 15-30 minutter til at fuldføre check ind/ud-flowet, før processen bliver deaktiveret, og de skal scanne QR-koden igen for at gennemføer en check ind/ud. Når processen er færdig, så vil deres barn blive checket ind, og dette afspejles i stueoversigten og aktivitetsfeedet på barnets profil for det pågældende barn.
Hvordan sætter du din tablet op til QR-kode check ind/ud
For at sikre, at din tablet er indstillet til QR-kode check ind/ud, skal du først sætte check-ind skærmen op på din tablet. For at gøre dette, følg vores guide til check-ind skærmen her:
Du skal også aktivere den nyeste version af check-ind skærmen. Vi har også en vejledning til det!
Når du har fuldt ovenstående trin, så vil QR-kode check ind/ud automatisk vises, når du har aktiveret den i Indstillinger → check ind/ud
Når du har aktiveret QR check-ind funktionen, skal du logge på din check-ind skærm ved at klikke på Vis adgangskode og indtaste den efter at have klikket på Gå til Famly check-ind. Hvis QR-koden ikke vises med det samme, skal du logge ud og ind igen for at opdatere din check-ind skærm.
Bemærk, at hvis du slukker din tablet om eftermiddagen eller aftenen eller logger ud af check-ind skærmen, så skal du logge ind igen næste dag. Dette kan gøres ved at gå til ikonet, du har tilføjet på din hjemmeskærm, og bruge adgangskoden, som du finder i Indstillinger → check ind/ud (denne adgangskode opdateres hver dag).
Sådan kan forældre bruge QR-kode check ind/ud
Informere forældrene om, at de skal have en smartphone med adgang til et kamera for at bruge QR-kode funktionen. Det er vigtigt, at de opdaterer deres app til den nyeste version af Famly. Dette kan gøres i app-store på deres smartphone.
Hvis forældre vælger at bruge kameraappen på deres smartphone, behøver de ikke at foretage yderligere opsætning og kan straks begynde at scanne.
Hvis de bruger den indbyggede scanner i Famly-appen, skal de give Famly tilladelse til at bruge kameraet ved at aktivere dette i deres telefonindstillinger, ligesom de ville gøre med enhver anden app.
Udskrivning af QR-koden
Hvis du foretrækker at have en statisk QR-kode, som forældre kan scanne, kan du vælge at udskrive den. Dette er især en god mulighed, hvis din daginstitution ikke har en digital tablet ved indgangen.
For at udskrive din QR-kode skal du gå til Indstillinger → Check ind/ud og rulle ned til afsnittet Udskriv QR-kode. Klik på Udskriv for at åbne dine udskriftsmuligheder. Hvis du gerne vil udskrive en ny QR-kode, skal du blot klikke på Opdater QR-kode og derefter klikke på Udskriv igen. En ny QR-kode vil blive genereret.
Hvis du gerne vil bruge den digitale QR-kode på en tablet samt en udskrevet version andre steder i din daginstitution, kan du selvfølgelig bruge begge metoder på samme tid.
QR-kode check-ind og PIN-kode check-ind
Hvis du gerne vil bruge både PIN-kode muligheden og QR-kode check-ind, kan du aktivere begge disse muligheder ved at aktivere Pinkode er påkrævet for at checke-ind og QR-kode check-ind i Indstillinger → Check-ind/ud.
At aktivere begge disse muligheder vil vise check-ind skærmen på din tablet som følgende:
Sådan deaktiveres QR-kode check-ind/ud
Du kan slå QR-kode check ind/ud-funktionen fra ved at gå til Indstillinger → Check-ind/ud og slå QR-kode funktionen fra der. Hvis du ikke kan slå denne funktion fra, eller hvis du har spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte support@famly.dk
Ofte stillede spørgsmål
Hvis en forælder eller personalet støder på problemer med at bruge check-ind skærmen med QR-kode, kan du prøve at stille følgende spørgsmål for at løse problemet:
Har de opdateret deres app til den nyeste version?
Hvis de bruger deres telefonkamera til at scanne QR-koden, og dette ikke virker, så bed dem om at logge ind på Famly-appen fra deres telefon. Herfra skal de klikke på Check ind/ud i menuen (under deres profilbillede øverst til højre). Dette vil åbne kameraet i appen.
Hvis de stadig har problemer, så få nogle oplysninger fra dem omkring den enhed de bruger (model og versionnummer), og kontakt support@famly.dk