Beskyttelse af persondata er en topprioritet for Famly. Denne artikel forklarer, hvordan Famly holder dine data sikre, hvordan vi overholder GDPR-kravene, og hvor du kan finde vores juridiske dokumentation og dokumentation om databeskyttelse. Den beskriver også, hvordan dine oplysninger opbevares, hvem der har adgang til dem, og hvordan du kontakter os, hvis du har spørgsmål om privatliv.
GDPR
Famly overholder fuldt ud EU's Generelle Forordning om Databeskyttelse (GDPR). Derudover er vores serverudbyder, Amazon Web Services (AWS), godkendt i overensstemmelse med EU's databeskyttelsesdirektiv.
De data, du har indtastet på din Famly-platform, opbevares sikkert og krypteres, når de kommunikerer med vores servere, og kan kun tilgås af personer med de nødvendige adgangstilladelser.
Vores databeskyttelsesrådgiver
Famly har en databeskyttelsesrådgiver (Data Protection Officer), som er ansvarlig for spørgsmål vedrørende privatliv og databeskyttelse. Denne databeskyttelsesrådgiver kan kontaktes på:
Famly ApS
Att. Databeskyttelsesrådgiver
Købmagergade 19, 2.
1150 København K
Danmark
Databehandling
Vi har opsummeret vores foranstaltninger til at holde dine data sikre i vores databehandleraftale. Du kan finde den her, eller du kan tilgå vores sider om datasikkerhed ved at klikke på knapperne nedenfor.
Vilkår og politikker
Sådan får du adgang til Famlys vilkår og politikker i appen:
Klik på dit profilbillede i øverste højre hjørne
Vælg Vilkår og betingelser
Du bliver herefter omdirigeret til Famlys side om datasikkerhed og juridisk dokumentation, hvor du kan finde:
Vilkår for brug
Vi ved at datasikkerhed er utroligt vigtigt, og vi har gjort meget for at sikre at jeres data er så sikker som overhovedet muligt.
Fejl i platformen
For at undgå fejl i i platformen, bliver al kode der udvikles til Famly testet og godkendt af en anden udvikler, end den der har skrevet koden. Den bliver herefter sendt til vores staging miljø, hvor den bliver automatisk testet. Først efter disse automatisk tests bliver koden deployed til vores "live" servere og jeres platform.
Vi har derudover flere alarmer tilkoblet vores servere, så vi kan opdage og ordne ustabilitet, ofte før i når at lægge mærke til der skulle være noget galt.
Det er desværre ikke altid muligt at fange alle fejl, så kontakt os endelig hvis du finder en, så får vi vores teknikere til at ordne det hurtigst muligt.
Adgang til jeres data
Vi går selvfølgelig meget op i at sikre at der ikke er uretmæssig adgang til jeres data. Det er bl.a. derfor at vi ikke ændrer i, eller tildeler, logins, men i stedet guider til hvordan i selv kan gøre det. Vi tildeler heller ikke adgang til platformen, eller ændrer kodeord over hverken telefon eller email.
De Famly-medarbejdere der har adgang til jeres data, har ren straffeattest, og tilgår den kun i forbindelse med spørgsmål og problemløsning. Alle Famly-medarbejdere har tavshedpligt i forhold til personoplysninger.
Sletning af data
Da Famly er databehandler og ikke dataansvarlig sletter Famly ikke data medmindre vi bliver bedt om det. Det er derfor op til Institutionen at sætte procedurer for hvornår man ønsker data fjernet fra sin platform. For at få slettet data kan man sende en email til support@famly.dk, og vi vil så sørge for at få jeres data slettet. Når dataen er fjernet fra platformen vil den være tilgængelig for Famly gennem en backup i 30 dage, før dataen er helt fjernet.
Det er muligt at finde vores dataforhandleraftale ved at klikke her.
Har i spørgsmål, eller ønsker i mere information, er i altid velkomne til at sende os en mail på support@famly.dk
