Godt at vide om din hjemmeside i Famly
Famly tilbyder et simpelt og brugerventligt værktøj til at bygge din hjemmeside direkte fra din Famly-platform.
Informationen på hjemmesiden bliver automatisk opdateret, når du justerer din Famly-platform, så du aldrig skal tænke på at opdatere eksempelvis:
Daginstitutionens åbningstider
Lukkedage eller oversigten over ansatte begge steder
Telefonnumre og daginstitutionens adresse
Du vælger selvfølgelig helt selv, hvad der skal tilføjes af information, og der er rig mulighed for at tilføje ekstra afsnit med information, som ikke nødvendigvis nævnes i platformen.
Find din hjemmeside i Famly
Du finder Hjemmeside-sektionen ved at
Klikke på Indstillinger i nederste venstre hjørne
Scrolle til bunden af siden og klik på Hjemmeside
Link dit domæne til din Famly-hjemmeside
Når du begynder at bygge din hjemmeside via Famly, får siden automatisk et midlertidigt link, der består af et langt tal. Det kunne eksempelvis se sådan her ud: “https://famlyweb.co/16230759537403578”.
Hvis du gerne vil navngive jeres hjemmesideadresse (URL), så det bliver nemmere for forældre og personale at finde jeres hjemmeside, så skal domænenavnet tilkobles til Famly.
For at ændre linket og koble jeres domænenavn til Famly, så skal du købe et domænenavn ved en domæneudbyder, der efterfølgende skal sættes op, så det peger på din Famly-hjemmeside.
Du kan læse mere i næste afsnit om, hvilke domæneudbydere, vi anbefaler.
For at ændre linket, der fører besøgende til din Famly-hjemmeside, skal du:
Anskaffe et domænenavn ved en domæneudbyder.
Log ind på din domæneudbyders hjemmeside.
Gå ind under DNS-indstillinger.
Opret et CNAME på www.[DITDOMÆNE].dk, der peger på web.famly.co.
Da DNS-opsætningen beskrevet ovenfor foregår via dit login på din domæneudbyders hjemmeside, kan du ofte få kundeservice hos din domæneudbyder til at hjælpe dig med at få dit domænenavn til at pege til din Famly-hjemmeside.
OBS: Vær opmærksom på, at vi ikke er SSL-certificerede og derfor på nuværende tidspunkt ikke understøtter ‘https’.
Anbefalede domæneudbydere
De fleste domæneudbydere tilbyder adgang til gratis og brugervenlig DNS-service, der giver dig muligheden for nemt at viderestille et domæne, så den peger ind på den rigtige hjemmeside.
Vi anbefaler især www.one.com eller www.simply.com
Bemærk at kommunikation med din domæneudbyder og abonnement herigennem ikke er noget vi kan tilbyde hjælp med fra vores side, da vi ikke kan tage kontakt til en tredjepart på dine vegne.
Jeg har brug for mere hjælp:
|