Som et led i beskyttelsen af brugerkonti og de oplysninger du har adgang til i Famly tilbyder vi to-faktor godkendelse. Dermed minimeres risikoen dramatisk for, at der kan logges ind via andre uautoriserede enheder.
Kontakt Famly for aktivering (support@famly.dk)
Hvordan virker det?
Princippet bag to-faktor kontobeskyttelse er, at brugeren udover sit selvvalgte brugernavn og adgangskode skal indtaste yderligere en kode, der tilsendes når login forsøges, og som ændrer sig fra gang til gang.
I Famly virker det således, at når en medarbejder forsøger at logge på Famly med en enhed, der ikke før har været brugt til Famly af den medarbejder, så vil medarbejderen blive bedt om at indtaste sin email-adresse og adgangskode. Herefter skal der indtastes endnu en kode, der ændrer sig hvert 30. sekund og som vises i en separat app. Denne kode kan kun findes, når følgende opsætning er gennemført af medarbejderen.
Opsætning
Først skridt
Download app’en Google Authenticator (eller lignende) til din smartphone
Åbn Google Authenticator app’en på din smartphone
Klik ‘Begin setup’ og vælg ‘ Scan barcode’
Klik ‘Ok’, når du bliver spurgt om du vil tillade brug af kameraet.
(klik for at forstørre)
Andet skridt
-se billeder nedenfor
1. Log derefter på Famly
2. Klik på dit navn i øverste højre hjørne og vælg ‘Dine indstillinger’
3. Klik på ‘Adgangskode og PIN’ i menuen til venstre
4. Klik på på ‘Opret to-faktor godkendelse’. Nu vises en såkaldt QR-kode.
5. Hold din smartphones kamera op foran QR-koden, så den skannes.
6. Der vises nu en 6-cifret kode på din smartphone. Den skal indtastes i boksen under QR-koden (vær opmærksom på, at koden kun er gyldig i 30 sekunder og vil skifte løbende)
7. Slut af med at klikke på ‘Aktiver to-faktor godkendelse’
Daglig brug
Første gang du logger på en mobile, tablet eller computer, som du ikke før har brugt til Famly vil du blive bedt om at indtaste din email-adresse og adgangskode. Derefter vil du blive bedt om at indtaste en to-faktor kode.
Åbn Famly og indtast din email-adresse og adgangskode
Klik 'Log ind'
Åbn Google Authenticator app’en
Indtast den kode, der vises på skærmen (virker kun efter opsætning - se ovenfor)
Klik på ‘Log ind’ (du har 30 sekunder til at gennemføre skridt 2 og 3). Hvis det ikke virker, så vent til en ny kode vises og prøv igen.
Nu har du godkendt at din Famly-bruger kan benyttes på denne mobil, tablet eller computer og fremover vil du derfor kun blive spurgt om at indtaste din selvvalgte 4-cifrede pinkode.
Deaktivering
Ønsker du at deaktivere to-faktor godkendelse eller kommer du til at slette Google Authenticator app’en ved en fejl, kan du deaktivere to-faktor godkendelse i Famly. Dog kun, hvis du allerede er logget ind.
1. Log ind i Famly og klik på dit profilbillede i øverste højre hjørne
2. Klik ‘Dine indstillinger’ og vælg ‘Adgangskode og PIN’ i menuen til venstre
3. Klik ‘Deaktivere to-faktor godkendelse’
4. Indtast din lange selvvalgte adgangskode til Famly i boksen
5. Slut af med at klikke ‘Deaktiver to-faktor godkendelse’. Opsætningen kan nu gentages forfra.
Alternativt skal du række ud til Famly på support@famly.dk og vi vil gennemgå en verificering og deaktivering af din to-faktor i Famly.